Du skal have en fungerende betalingsportal for at dine kunder kan betale dig for dine varer. Der er mange som benytter sig af forudbetaling, men denne form foretrækker kunderne ikke da det forsinker leveringen af deres varer samtidig med at de forbinder det med en vis portion uprofessionalisme at der ikke er en fungerende betalingsportal. 

PayPalEr du i tvivl om hvor meget du vil gøre ud af din webshop kan betalingsløsningen fra Paypal klart anbefales. Den er utrolig nem at sætte op og betalingen foregår sikkert via deres portal. Derudover kan du på denne måde modtage samtlige af de større kreditkort uden problemer. Der er dog en del ulemper ved denne betalingsform. 

Den første ulempe er at Paypal langtfra er billigt at bruge. Det koster et mindre gebyr pr. transaktion og en procentsats af det samlede køb. Disse varierer med antal af transaktioner men ligger typisk i omegnen af 1-2 kroner per transaktion og 3 % af varekøbet. Kører du en webshop med en lav profitmargin er dette en betydelig post.

Den anden ulempe er at Paypal kører med et loft på hvor meget man må modtage om året. Dette loft kan løftes men kræver at man bliver godkendt som ”Business Certified”. Denne godkendelses proces er omfattende og tidskrævede.
En sidste væsentlig ulempe er at du IKKE kan modtage Dankort, men kun VISA/Dankort. 
Klik på billedet for at komme til Paypal og læse mere om deres produkter. 


NetsDen anden betalingsportal er via Nets. Det er de danske pengeinstitutter, som står bag denne betalingsportal. Det giver dig mulighed for at modtage betaling via Dankort.

Denne model er kostbar at anskaffe sig, da du skal købe et betalingsmodul som er godkendt af Nets samtidig med at du skal opfylde deres krav til din webshop. Nets kan dog klart anbefales til dig som har en webshop med ambitioner. På denne måde kan du modtage Dankort og gebyrerne er mindre per transaktion end ved brugen af Paypal. 
Klik på billedet for at komme til Nets for at læse om deres krav til en webshop.